De fleste af os kender følelsen af at have hjemve. Det er den følelse, der følger med en pludselig, uudholdelig længsel efter at være i noget, der virker bekendt. Efter at komme derhen, hvor vi synes, vi hører til. Men kan man have hjemve efter et sted, der måske slet ikke eksisterer? Eller et sted som blot eksisterer inde i ens eget hoved? Det er spørgsmål, som tre kunstnere og en kunstnerduo søger svar på i Sols biografudstilling Homesick for another world.

De fire kunstfilm, der vises til de to forestillinger i Rønne Bio og Scala Gudhjem, byder på karakterer, der enten befinder sig i en anden verden, lever sig ind i en anden verden, eller på det kraftigste efterlyser en anden verden. Og det er netop kunstnernes – og deres karakterers – forestillingsevne, der driver filmene frem. De er på én gang til stede og ikke til stede i de omgivelser, de nu engang er blevet placeret i. De går tur på marken, surfer på nettet, danser alene i deres lejlighed, eller med andre til en fest. Men samtidig formår de at skabe rum, der ikke findes i virkeligheden. Vi forstår, at det for mange af dem er en ensom oplevelse at være netop der, hvor de er. Men også at de bruger disse omgivelser som et springbræt til at træde ind i fiktive, anderledes forestillingsverdener, og danne nye fællesskaber på tværs af tid, rum, køn, arter og nationaliteter.

Udstillingstitlen er lånt fra en novellesamling af den amerikanske forfatter Ottessa Moshfegh, der udkom i 2017. Og at forestille sig, at filmoplevelsen Homesick for another world er lidt ligesom at læse en række noveller, kan være en god indgangsvinkel. For ligesom novellegenren har kunst- og kortfilm mulighed for at smide os direkte ned i en intens historie eller situation, uden at give os ret mange faste holdepunkter. Vi er til stede på kunstnernes og karakterernes præmisser, og vi må forsøge at sluge den bid af verden, som de vælger at servere for os. For en bid er alt, hvad vi får. Men det kan også være nok til at starte nye samtaler om, hvor vi er på vej hen med den verden, vi har til fælles, og hvad vi egentlig ønsker af fremtiden.

De forestillingsverdner, som de fire kunstnere lader deres karakterer længes mod, ser ud på vidt forskellige måder. De har en del ligheder med den virkelige verden, vi kender. Men de er også fordrejede, tidløse fristeder uden for virkeligheden. Steder, hvor det er muligt, at dét man ønsker sig allermest, kommer til at ske. Samtidig leger alle fire film med en kombination af grotesk humor, isolation fra virkeligheden og hyperkonkret historieformidling. I Tabita Rezaires Deep Down Tidal konfronteres vi med de barske, minoritetsundertrykkende realiteter, som vores moderne teknologier hviler på, samtidig med at internettets pixelerede æstetik danser for øjnene af os. I Pagan Rage af Inger Sif Heeschen står vi ansigt til ansigt med den forvirring, vi kan føle, når vi prøver at stykke vores fortid sammen. Ana Pavlovic og Vladimir Tomics Dreamland viser os den vedvarende fremmedgjorthed, man må leve med, når man har været tvunget til at forlade en nation, og blive en del af en anden. Og Passage af Ann Oren præsenterer en moderne, queer version af filmkunstens traditionelle femme fatale-skikkelse.

Sol er stolte af at kunne præsentere disse fire filmværker på det store lærred i Bornholms biografer hen over en weekend i december. Vi håber, at de vil vække jeres ønsketænkning, og give liv til jeres indre, andre verdener.